BIBLIOTHECA A/S har pr. 1. oktober 2009 fået til opgave at supportere Københavns Kommunes Bibliotekers 86 selvbetjeningsautomater. Med den professionelle kundeservice og den attraktive, kundeorienterede servicekontrakt, har BIBLIOTEHCA endnu en gang vist sig at være en troværdig og erfaren samarbejdspartner. Med flere hundrede installationer i både Danmark, Sverige, Norge og Finland, er BIBLIOTHECA Skandinaviens førende virksomhed indenfor selvbetjeningsautomater, sorteringsløsninger og materialesikring til biblioteker. “Vi er meget stolte af at blive valgt til denne opgave. Vi ser frem til et professionelt og udviklingsorienteret samarbejde med KKB og er sikre på at kunne yde den service som der forventes,” udtaler Henrik S. Jensen, Adm. direktør for BIBLIOTHECA A/S. De 86 selvbetjeningsautomater er placeret på Københavns Hovedbibliotek og dets 20 filialer. Med en materialebestand på 2 millioner, er de anset som at være det mest betydningsfulde bibliotek i hele regionen. Der bliver udlånt ca. 8 millioner materialer årligt. Læs mere på www.bibliotek.kk.dk.